Vi er et såkaldt andelskollegie som er beliggende på DTU Lyngby Campus i hjørnet af fjerde kvadrant, på adressen Kollegiebakken 19, 2800 Kongens Lyngby. Bemærk, der ligger et andet andelskollegie på adressen Kollegiebakken 15A, 2800 Kongens Lyngby, som vi ikke er associeret med.
Betegnelsen ‘Andelskollegie’ er ukendt for de fleste – faktisk kender vi kun til fire i Danmark (inkl. os selv).
Det betyder at vi drives som en normal andelsboligforening, men med krav om at man skal være studerende ved en mellem-lang eller lang videregående uddannelse eller ph.d. studerende for at kunne købe og bebo en lejlighed. Forældrekøb er dog også tilladt.
Hvis du ønsker at læse mere om os, så kig i menuen “Om Andelskollegiet”, hvor du blandt andet kan læse mere om tanken bag kollegiet, forholdene i foreningen og lejlighederne.
For beboere
Hvis du er en ny beboer anbefaler vi, at du sætter dig ind i de praktiske forhold og regler vi har på kollegiet.
Derfor har vi samlet en række oplysninger/informationer under fanen “For beboere” oppe til højre. Adgang hertil kræver login, som du kan oprette når du har overtaget din lejlighed.
Ris/ros eller forslag til hjemmesiden modtages gerne på netgruppen@akdtu.dk.