Spring til indhold
Sidst opdateret: 25. oktober, 2023

Konceptet

Foreningens formål

Foreningen blev stiftet med det formål at skaffe gode boligforhold til studerende, men stadig holde sig indenfor et fornuftigt udgiftsniveau. På baggrund af dette formål  blev kollegiet blev færdigbygget og taget i brug i efteråret 2006. Siden da har bestyrelsen stået bag den daglige drift og sikret at formålet efterleves. Og siden det er en andelsboligforening, så består bestyrelsen af beboere/andelshavere; herved har bestyrelsen altid et godt kendskab til de studerendes vilkår og ønsker.

Hvad er andelskollegiet

Andelskollegiet ved DTU er ikke et normalt kollegie, men et “andels-kollegie”. Det betyder at lejlighederne ikke er til leje. I stedet kan man købe en andel i foreningen, som giver en ret til at leje en lejlighed. Nogle beboere vælger at fremleje deres lejlighed under udlandsophold, i disse tilfælde kan der lejes en lejlighed uden at købe en andel. Det er dog ikke noget der sker ofte, og bestyrelsen kan ikke give yderligere information om fremleje.

Havedage

På kollegiet bliver der afholdt havedage seks til otte gange om året, afhængt af behov. De vil typisk blive afholdt i perioden marts-december, men datoerne kan variere fra gang til gang.
Heraf skal hver andelshaver/beboer deltage mindst to gange; en gang i løbet af foråret, og en gang i løbet af efteråret.
Havedagen starter altid klokken 10:00, men sluttidspunktet afhænger af hvor meget der er at lave, samt hvor mange der møder op. Dog sluttes der altid senest 15:00, og man skal deltage i hele dette tidsrum.
Hvis man ikke deltager, opkræves et gebyr på 750 kr. pr. gang, som vil blive trukket over huslejen efter alle havedagene er afholdt.

Om Kollegiet

Kollegiets adresse er:
Kollegiebakken 19, 2800 Kgs. Lyngby.

Kollegiet er således beliggende i fjerde kvadrant på DTU.

Kollegiet består af 72 lejligheder, fordelt på tre forskellige kategorier: A, B og C; på hhv. 30, 40 og 50 kvm.

Til kollegiet er der desuden et fælleshus som er til fri afbenyttelse. Hvis man vil have det for sig selv til arrangement er der muligt at leje det (se nærmere information her).

Important for non-Danish speakers!

ALL communication (emails, documents, letters, guides etc.) in the housing association are in Danish.
Therefore, it is the apartment owner’s/tenant’s own responsibility to ensure translation/understanding of communication from the board/our administrator or external partners and our documents etc.